Industri

Rom Gummi fremstiller en lang række gummiprodukter til forskellige brancher, hvoraf nogle er serieproduktioner, mens andre er specialproduktioner. Ved sidstnævnte er vi ofte med fra idé over udvikling til færdigt produkt, hvilket gælder, uanset om du ønsker mange eksemplarer eller blot et enkelt.

Et udsnit af vores produkter er notruller, båndpudserhjul, ruller til frontklippere og gribere med vaffelmønster til gaffeltrucks. Derudover har vi investeret i en sprøjtemaskine, som vi indtil videre har brugt til gummisprøjtning af hestetrailere, beholdere og biler med mere. Alt taget i betragtning leverer Rom Gummi til mange forskellige brancher,


blandt andet til entreprenører, fiskeindustrien, landbrug og biogasanlæg.

Fleksibilitet, god service og gedigne løsninger er tre vigtige parametre for os, derfor laver vi selv de fleste af vores støbeforme, ligesom vi kan støbe i nærmest al slags gummi. Endvidere reparerer vi forskellige slags gummiprodukter såsom notruller, hjul, stødpuder og oppustelige bælge. Vores erfaring er, at det godt kan betale sig at reparere gummiprodukterne, idet holdbarheden er god, og reparationen koster mindre end det tilsvarende nye produkt.