RG Detectline

I 2010 præsenterede Rom Gummi produktserien RG Detectline, som består af hygiejne- og produktionstekniske redskaber til fødevare- og medicinalproduktion. Kernen i RG Detectline er, at alle produkter er sporbare enten ved hjælp af scanning med røntgen eller med en metaldetektor. RG Detectline opstod på baggrund af en henvendelse fra en dansk fødevarevirksomhed, der efterspurgte sporbare gummi- og plastprodukter, hvorefter vi besluttede at stifte RG Detectline.

I takt med at både EU, forskellige nationale direktiver og store supermarkedskæder stiller større og større krav til sporbarheden i fødevarer, er der kommet et større fokus på dette gennem de


senere år. Ved at anvende RG Detectlines produkter sammen med enten metaldetektor eller røntgen opnår du en tryghed for, at dine produkter udelukkende indeholder det, de skal.

I foråret 2011 indgik Rom Gummi et partnerskab med den engelske producent af sporbare produkter til fødevare- og medicinalindustrien, Detectamet, som har stor erfaring med udvikling og produktion af disse produkter, og som er registreret og godkendt under ISO 9001. Partnerskabet betyder, at RG Detectline lagerfører, videreforarbejder, sælger og distribuerer sporbare og fødevaregodkendte produkter for Detectamet i Norden.

Ud over produktserien fra Detectamet tilbyder RG Detectline også ergonomiske fødevaregodkendte måtter og andre produkter såsom transportbånd og pakninger, der kan tilpasses efter dine ønsker og behov.

Læs mere om RG Detectline her.