Rom Gummi-Service ApS blev grundlagt i 1983 af Leif Kristensen. Produktionen var hovedsagelig specialprodukter til fiskerne, der på det tidspunkt havde svært ved at købe produkter til deres kuttere. Leif Kristensen stod for udviklingen af de nye produkter, der hurtigt vandt ind hos fiskerne.
I dag ejes Rom Gummi af 2. generation. Sønnen, Jesper Berg Kristensen, der overtog virksomheden i marts 2008, fører nicheproduktionen videre.
Rom Gummi fremstår i dag som en interessant virksomhed og arbejdsplads. Vi er Europas førende leverandør af gummiprodukter inden for fiskeindustrien. Vi har også udviklet en nicheproduktion indenfor industrien. Samtidig leverer vi emner til Offshore.
Virksomheden ændrede i 2009 navn til RG Rom Gummi.